Om Idrætsrådet Nyheder Viden om Tilskud Projekter  Forsiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Viden om > Børneattester

Seksuelle krænkelser

   
   

Det er lovpligtigt for alle idrætsforeninger at indhente børneattester, når der tilknyttes nye trænere, instruktører, ledere mv., som skal have direkte og vedvarende kontakt med børn under 15 år. En børneattest indeholder oplysninger om en eller flere af følgende typer straffelovsovertrædelser:

  • Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år.
  • Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi
  • Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år.

DIF, DGI og DFIF har lavet folderen "Husk børneattesten!", som beskriver, hvorfor og hvordan foreninger indhenter børneattester på deres nye børne- og ungdomstrænere/ledere. 

Hvordan indhenter foreningen børneattester?
Det er nemt og hurtigt at indhente børneattester, når idrætsforeningen skal have tilknyttet en ny træner eller leder, der skal arbejde med børne- og ungdomsidræt. DIF har udarbejdet en vejledning, som præcist beskriver, hvordan foreningen skal indhente og håndtere børneattester på deres børne- og ungdomstrænere/ledere. I vejledningen kan du læse, at en ny børne- og ungdomstræner/leder skal give sit samtykke, før børneattesten kan indhentes. Dette samtykke gives via 
Blanket til indhentelse af børneattest.

Bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, kantinepersonale og andre, som ikke har direkte kontakt med børn under 15 år i det daglige idrætsarbejde, er ikke omfattet af lov om børneattester.

Forebyggelse
Et tjek i kriminalregistret udgør dog ikke hele løsningen. Det handler også om forebyggelse og åbenhed over for hinanden, hvis man skal undgå seksuelle krænkelser af børn. I pjecen "Det uhørte overgreb" får du råd og informationer, hvis din forening ønsker at indføre en politik eller leveregler på området. Du kan også bestille pjecen og få den sendt til foreningen.

Nedenfor har vi oplistet børneattestloven samt Kulturministeriets generelle vejledninger om håndtering af børneattester: